Therapy in English here

Parterapi – terapi til parforholdet

Ofte kommer par i terapi for at lære kommunikationsstrategier, så de undgår at ende i evindelige konflikter, eller de er kede af, at de ikke taler sammen mere. De vil gerne lære at lytte til hinanden og de vil gerne lære at tale på en måde, der hjælper dem med at blive hørt.

Parforholdet er den sikre base, hvor vi har størst mulighed for at udvikle os og helbrede gamle skrammer og traumer, så det er ganske forfærdeligt, når vi ikke kan nå hinanden.

Når det kniber med kærligheden

I parforholdet kan der komme noget i vejen, som gør, at vores længsel efter samhørighed og nær kontakt ikke bliver indfriet. Det fører til, at man bliver utilfreds med sig selv eller sin partner. Så kan man opleve noget i retning af dette:

  • Taler I forbi hinanden, eller taler I slet ikke?
  • Er der særlige ting, der irriterer dig ved din partner
  • Føler I , at kontakten imellem jer er præget af bebrejdelser?
  • Kan I ikke helt huske, hvorfor det lige netop er jer to, der er sammen?
  • Er sexlivet utilfredstillende eller er det gået i stå?
  • Er jeres lyst til sex blevet helt forskellig?
  • Er det svært at få plads til kærligheden i en hverdag med sammenbragte børn samt ekspartnere?
  • Føler I jer ikke længere som ligeværdige? fordi én af jer ramt af stress, sygdom eller andet?
  • Kan den ene af jer ikke længere holde trit med den anden eller løber den anden for stærkt?

Når der er pres på, reagerer 80% af parrene ved, at den ene bliver kritisk og opsøgende mens den anden trækker sig og bliver tavs. Så bliver den ene mere kritisk … mens den anden tier og trækker sig yderligere. Kender I det?

De andre 20 % har enten et mønster, hvor de begge angriber – det giver mange og voldsomme skænderier – eller også har  begge trukket sig. Det giver et meget fredeligt og kedeligt parforhold, hvor det er vanskeligt at se, hvorfor I overhovedet skal leve sammen.

Sådan foregår parterapi hos mig

Jeg ser jeres problemer som om I sidder fast i noget. Jeg diagnosticerer ikke og finder ikke “fejl” hos den ene eller jer begge. I begyndelsen taler jeg med jer – i taler ikke til hinanden men til mig. Senere begynder vi at øve i at tale på en ny måde til hinanden. I får ikke hjemmeopgaver.

Hos mig kan du forvente

I parterapien hjælper jeg jer med at tale sammen på en måde, der giver mere tryghed og nærhed. I får øget indsigt og forståelse for jer selv og hinanden – I får nærhed, kontakt og accept fra hinanden.  

Jeg har en særlig efter-uddannelse som parterapeut, som jeg har taget hos Jette Simon, Dansk Center for Emotionsfokuseret parterapi. Arbejdet med par er mit speciale og jeg har 8 års erfaring. Parterapi er det, jeg laver aller mest. Jeg modtager supervision i parterapi og holder mig up to date både med hensyn til teori og praksis ved, at jeg går på kurser og til temadage.

Jeg har som regel kort ventetid og jeg vil anstrenge mig for at have tid, når I har mulighed for at komme. 

Det er ikke kun jeres parforhold, der bliver stærkere af at gå i parterapi – I bliver stærkere hver for sig som mennesker i andre sammenhænge. Og jeres børn kommer til at trives bedre, når de voksne kan finde ud af det sammen.
Vælger man parterapi, så vælger man lidenskab og liv, kontakt og kærlighed.

Pris per session (ca en time): 1400 kroner incl. moms per session.

Studie- og pensionist-rabat gives.

Se mere om metoden her:https://www.hannechristensen.com/eft-parterapi/

Andre tilbud til par

Par-pakke: Læs om mit tilbud til jer, der har brug for et boost til hvordan I bliver ved med at holde sammen og holde af, når det ikke altid er til at holde ud HER

Kontakt mig på 2349 7707 eller kontakt@parterapeuten.nu

Call Now Button