Supervision på institutioner

Supervision betyder: Super=over, vision=syn, blik, altså at skabe overblik, se fra oven.

Når personale er blevet ”fyldt op”, opstår der vanskeligheder som kan vise sig ved:

• Manglende empati
• Forråelse
• Tankemylder
• Svært ved at holde fri
• Konstant uro
• Stress
• Højt sygefravær
• Samarbejdsvanskeligheder
• Og meget andet

Hvad er det, der sker?

I sagens natur er de personer, som andre er ansat til at hjælpe ikke fuldt funktionsdygtige, de har sygdomme, handicaps, sociale problemer, eller de er slet og ret blevet så gamle, at de står ved livets slutning.

Samtidig er det ofte karakteristisk for mennesker, der vælger at arbejde med mennesker, at de er meget optaget af at være til hjælp for andre. De er i mindre grad optaget af at være til hjælp for sig selv.

Vi mennesker udsender hele tiden spejlneuroner og vi opfanger andres spejlneuroner. Det foregår helt uden, at vi er klar over det. Daniel Stern udtrykker det sådan: ”Vi er alle født til at deltage i hinandens nervesystem, og det er derigennem, vi udvikler os personlighedsmæssigt.”

Hvordan mennesker bruger andre menneskers nervesystem

Det lille barn kan ikke udvikle sit nervesystem og sin personlighed uden hjælp fra et mere modent nervesystem. Det lille barn kan ikke udtrykke sine behov og følelser på en avanceret måde, det udtrykker sig via adfærd: smil, gråd, livfuldhed, åbenhed, lukkethed mv. og det er op til den voksne at afkode barnets behov og følelser ud fra det.

Det samme sker i andre relationer; det menneske, der er i en mangelsituation på grund af sygdom, handicap eller andet, kan ikke altid udtrykke sine behov og følelser på en logisk og hjælpsom måde. Og det kan bakse med følelser, som nærmest er ubærlige. Deres nervesystem gør det, som vi er designet til; det låner sig ind i hjælperens nervesystem, kommunikerer via adfærd og ord, så hjælperens nervesystem mærker de vanskelige, tunge, næsten ubærlige tilstande.

Når hjælpernes nervesystemer er fyldt op af tunge og smertefulde følelsesmæssige tilstande, kan de have svært ved at finde deres vej i deres arbejde med borgere, klienter, patienter. Det kan føre til forråelse, opgivenhed og stress samt højt sygefravær.

Målgruppen for supervision er pædagoger, lærere, social- og sundhedspersonale samt sygeplejersker, læger og soldater samt ansatte i politiet.

Mine metoder

Mine metoder til personfaglig supervision er en kombination af psykodynamiske og neuroaffektive metoder. Det psykodynamiske er gamle teorier og metoder, som i det store hele er bakket op af den nye hjerneforskning; den neuroaffektive udviklingspsykologi.

• Supervision er formaliseret og aftalt.
• Supervision er ongoing … det foregår med jævne mellemrum over tid.
• Målet er faglig og personlig udvikling.
• Supervisionen skal fjerne forhindringer for medarbejderen i forhold til at udføre kerneydelsen.
• Selv vægter jeg meget det restorative aspekt i supervisionen; arbejde med mennesker er indimellem meget slidsomt, idet personale kan blive bærere af intrapsykiske belastninger fra deres ”borgere” og blive trigget i egne psykiske besværligheder.

Forskellige slags supervision

Gruppesupervision:
Er nok den mest udbredte form for supervision og foregår typisk i en gruppe på maks. 6-8 personer. Personalet får et trygt rum til at arbejde med det, der tynger dem og arbejdet er præget af anerkendelse og validering. Der er typisk én, der tager noget op, og jeg faciliterer processen og inddrager kollegerne i arbejdet. Alle arbejder for hinanden og med at finde udveje for vanskelighederne.

Supervision kan også forme sig som sagssupervision, hvor personalet på forhånd har aftalt, hvilken sag, de ønsker hjælp til.

Gruppesupervision styrker teamets professionalitet, giver dem fælles sprog og opbygger tillid.

Ledelsessupervision:
Kan forgå individuelt og i grupper. I gruppen styrker vi ledelsens samarbejdsevner og opbygger tillid. Ledelsessupervision tager udgangspunkt i jeres ledelsesmæssige problemstillinger og skaber et rum for vidensdeling på tværs af jeres organisation.

Psykologisk debriefing:
Bruges primært hvis en medarbejder har været udsat for svære hændelser i forbindelse med sit arbejde eller i faglig og professionelle sammenhænge.

Kollegial Supervision:
Her udøver I selv supervisionen, med de økonomiske fordele og den fleksibilitet det medfører. Det kan være særligt anvendeligt i teams, hvor der er mange tunge opgaver – således, at personalet har metoder til at hjælpe hinanden akut. Mit forslag er dog, at der suppleres med supervision fra en supervisor med jævne mellemrum.

For at kunne udøve Kollegial Supervision skal man selvfølgelig have en grundig indføring i metoden. Jeg tilbyder et kursus i Kollegial Supervision.

Vil du have supervision?